— Om os

Rådgivning ud fra det vi selv har bygget.

Bag Our Consulting står over et årtis erfaring med at bygge brands, drive operationer og gå gennem exits. Her er lidt om den baggrund — og hvorfor vores rådgivning ikke ligner en typisk konsulentpakke.

— Kapitel 01 · MESSYWEEKEND

Fra idé til exit.

Vi er medstiftere af MESSYWEEKEND — et dansk eyewear-brand, der sælger solbriller og optiske briller direkte til forbrugere. Vi startede i 2018 med en idé om at bygge et nordisk brand med international rækkevidde — og en sund skepsis over for eyewear-industriens margener.

Fra nul byggede vi virksomheden op til drift i over 35 lande — med kundeservice, supply chain, retail, e-commerce, produkt, brand og økonomi ind under samme tag. Vi har rørt ved det hele.

I 2025 solgte vi MESSYWEEKEND til Magasin. Det var afslutningen på én rejse — og starten på den, vi er på nu.

Årene lærte os noget afgørende: der er stor forskel på at anbefale en strategi fra et skrivebord og selv stå med eksekveringen. Operationel virkelighed er kompleks på måder man ikke kan læse sig til — og det er dén erfaring, vores rådgivning står på.

— Kapitel 02 · Our Properties

Ejendomme. Bygget fra bunden.

Parallelt med MESSYWEEKEND har vi stiftet Our Properties — et ejendomsinvesteringsselskab med fokus på boligudlejning i Region Sjælland.

Her lærer vi noget meget anderledes: fysiske aktiver, langsigtede kapital-strukturer, bank-relationer og det at drive noget, vi måler i årtier ikke i kvartaler.

Ejendomsverdenen har tvunget os til at tænke anderledes om kapital, risiko og tid — det har ændret hvordan vi også ser på drift og vækst i scale-ups.

— Kapitel 03 · Our Capital

Investor. I det små.

Gennem Our Capital — vores holdingselskab — laver vi minoritetsinvesteringer i en håndfuld teknologi-startups. Det er ikke store tickets, men det er tæt involvering med stifterne.

Det betyder at vi ikke kun har stiftere som klienter — vi er også selv investorer i andre stifteres virksomheder. Det giver os et godt perspektiv på hvad der bekymrer en investor, og hvad der giver klarhed fra den anden side af bordet.

— Konklusion

Hvad vi ved noget om.

DTC & e-commerce

At bygge et direkte brand. Customer journey, retention, paid vs. organic, return rates, international expansion.

Operationel drift

Supply chain, lager, kundeservice, produktion. Hvordan man går fra idé til leverance uden at knække halsen.

Kapitalstrukturer

Fra angel-runder til bank-lån til ejendomsfinansiering. Hvad passer til hvilken fase, og hvordan skalerer man uden at miste ejerskabet.

Strategisk klarhed

At skære ind til hvad der faktisk betyder noget — og at tage beslutninger når der er flere gode muligheder på bordet.